søndag den 28. oktober 2012


Halløj…

Så er det blevet søndag aften..

Denne uge har vi været på safari ved Murchison Falls National Park, som er den største nationalpark i Uganda. Vi tog til Kampala allerede lørdag for at se det danske verdenshold i gymnastik som havde en opvisning i byen den dag. Det var rigtig godt og de var virkelig dygtige, så en god oplevelse. Anna har gået på højskole med flere af dem, så dem snakkede vi lidt med om aftenen på Red Chilli. Dagen efter var vi ude for at handle lidt souvenirs og ellers bare slappe af og nyde en fridag i Kampala.

Mandag morgen kørte vi mod Murchison Falls. Det meste af dagen gik med transport og en lille pause med vores madpakker ved toppen af vandfaldet i parken, derefter en lille gå tur rundt for at se vandfaldet inden vi kørte ud mod campen, hvor vi skulle sove indtil onsdag. Tirsdag morgen skulle vi afsted kl. 6.30 for at tage en færge over en flod for derefter at køre rundt inde i MFNP. Vi kørte rundt i nogle timer og så rigtig mange dyr: elefanter, buffalo`, giraffer, flodheste, aber, vildsvin, en del forskellige  hjorte og en del fugle. Desværre ingen løver… Om eftermiddagen var vi på en sejltur i ca. 3 timer for at se flodheste, krokodiller og så se vandfaldet igen. Vi så rigtig mange flodheste, men desværre ikke så mange krokodiller, dog en meget stor en som vi sejlede rigtig tæt på…



De to vandfald hvor den ene hedder Murchison, den anden Uhuru Falls..








Onsdag var mest bare en køredag for at komme tilbage til Red Chilli, dog med en pause ved en næsehornspark, hvor vi var på en lille gå tur for at se næsehorn inden vi spiste madpakken og kørte til Red Chilli. Vi kom rigtig tæt på de op til 3 tons store dyr som lagde i skyggen og slappede af.

Det var nogle gode dage hvor vi fik set en masse spændende dyr, vi kunne dog godt ha brugt noget mere tid på at køre rundt inde i parken og se dyr og tage billeder.. Det kunne ha været godt at tage køreturen igen om aftenen tirsdag..

Vi kom tilbage til Kamuzinda torsdag eftermiddag.. Fredag havde vi en god dag på Cornerstone med turnering og forældredag… Det gik rigtig godt og børnene synes det var alletiders med turneringen i net- og fodbold som vi stod for..
Nu venter der en ny uge med skole, babyhjem og farm..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar