mandag den 17. september 2012
Tjo..
Så er der lidt fra Uganda igen..
Her går det godt og vi får bare flere og flere oplevelser, sammentidigt med at man begynder at vænne sig til Afrika. Vi er ved at ha vænnet os til det kolde regnvand i bruseren, firbenene på væggene, køreturene på boda bodaerne, folkene der råber når vi går forbi osv.
De sidste par dage har vi haft besøg af Rikke og Lene, som er i Uganda i fem uger i praktik som sygeplejersker. Så det var rigtigt rart at snakke med nogle danskere,og høre hvad de havde oplevet hernede. I går var vi så alle fem på tur med en af lærerne fra Cornerstone, som viste os rundt ude i landsbyerne der ligger langt fra vejen. Det var rigtig spændende, at se hvordan de levede af ingenting i små små hytter. Mange af folkene derude havde ikke rigtig nogle afgrøder, men bare deres køer som de passede. Så engang imellem tager de længere ind mod byerne, og bytter/sælger deres mælk eller kød så de kan få nogle ting at leve af. Det var en god og spændende dag, hvor vi nok gik omkring 15-16 km. Rigtig sundt :-)
I dag skulle Lene og Rikke videre, så vi tog med til Masaka, hvor de skulle overnatte. Først tog vi på cafe frikadellen og spiste, hvorefter vi fik en dukkert i en pool inden vi tog ud for at se et børnehjem der ligger lidt udenfor Masaka. På børnehjemmet er det børn fra spæd og op til 14 år. De kommer alle fra sølle forhold, nogle var blevet tvangsfjernet, andre var samlet op i toiletter og den slags. Så det er barske baggrunde. Nogle rigtig søde børn som virkelig nød at vi kom, og gerne ville være sammen med os.
Denne uge står på undervisning, arbejde på farmen og så håber vi på at komme på en tur ud for at river-rafte næste weekend
Håber i har det godt derhjemme.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar