mandag den 17. september 2012
Tjo..
Så er der lidt fra Uganda igen..
Her går det godt og vi får bare flere og flere oplevelser, sammentidigt med at man begynder at vænne sig til Afrika. Vi er ved at ha vænnet os til det kolde regnvand i bruseren, firbenene på væggene, køreturene på boda bodaerne, folkene der råber når vi går forbi osv.
De sidste par dage har vi haft besøg af Rikke og Lene, som er i Uganda i fem uger i praktik som sygeplejersker. Så det var rigtigt rart at snakke med nogle danskere,og høre hvad de havde oplevet hernede. I går var vi så alle fem på tur med en af lærerne fra Cornerstone, som viste os rundt ude i landsbyerne der ligger langt fra vejen. Det var rigtig spændende, at se hvordan de levede af ingenting i små små hytter. Mange af folkene derude havde ikke rigtig nogle afgrøder, men bare deres køer som de passede. Så engang imellem tager de længere ind mod byerne, og bytter/sælger deres mælk eller kød så de kan få nogle ting at leve af. Det var en god og spændende dag, hvor vi nok gik omkring 15-16 km. Rigtig sundt :-)
I dag skulle Lene og Rikke videre, så vi tog med til Masaka, hvor de skulle overnatte. Først tog vi på cafe frikadellen og spiste, hvorefter vi fik en dukkert i en pool inden vi tog ud for at se et børnehjem der ligger lidt udenfor Masaka. På børnehjemmet er det børn fra spæd og op til 14 år. De kommer alle fra sølle forhold, nogle var blevet tvangsfjernet, andre var samlet op i toiletter og den slags. Så det er barske baggrunde. Nogle rigtig søde børn som virkelig nød at vi kom, og gerne ville være sammen med os.
Denne uge står på undervisning, arbejde på farmen og så håber vi på at komme på en tur ud for at river-rafte næste weekend
Håber i har det godt derhjemme.
søndag den 9. september 2012
Hey..
Så er det søndag aften 09-09-2012
I dag har vi været i kirke, hvor vi stod for søndagsskolen, vi sang, læste historier, tegnede og legede med børnene. Og her sidst i eftermiddag var jeg nede på en mark og spille noget fodbold med nogle drenge. Derefter stod den på pasta med kål, tomat og løg og så med en avocado til. Det er jo også søndag aften :-)
Her kommer der lidt billeder.. bum
Nogle af børnene på Pastor Fred
En mand der er på vej hjem med sine dyr
På tur inde i Masaka
Morgensamling på Cornerstone
Så er det søndag aften 09-09-2012
I dag har vi været i kirke, hvor vi stod for søndagsskolen, vi sang, læste historier, tegnede og legede med børnene. Og her sidst i eftermiddag var jeg nede på en mark og spille noget fodbold med nogle drenge. Derefter stod den på pasta med kål, tomat og løg og så med en avocado til. Det er jo også søndag aften :-)
Her kommer der lidt billeder.. bum
Nogle af børnene på Pastor Fred
En mand der er på vej hjem med sine dyr
På tur inde i Masaka
Morgensamling på Cornerstone
lørdag den 1. september 2012
Halløj..
01-09-2012( knæk og bræk til dem `o a knopper`)
Så er der lidt at fortælle igen..
Her går det fint. Vi har været ude og se de skoler vi ska undervise på og møde nogle af lærerne og børnene. Det bli`r rigtig spændende at komme i gang på mandag. Mandag og onsdag ska vi arbejde på Cornerstone skole og tirsdag og torsdag ska vi arbejde på Pastor Fred skole, fredag og måske lørdag ska vi hjælpe på farmen også. Jeg ska hjælpe med noget praktisk arbejde og leg og sport med børnene på Cornerstone og på Pastor Fred ska jeg undervise i tømrerfag og idræt. Så det ska nok blive spændende. Ellers er der bare rigtig meget at lave på farmen hele tiden. To formiddage i denne uge har jeg været med arbejderne i marken og plante majs. Og det var på den gamle måde med en hakke hver, og lommerne fulde af majs. I dag har pigerne arbejdet i haven, hvor de har ordnet en masse bananplanter, mens jeg har været i gang med at lave en stor firkant, sammen med drengene som arbejder på farmen, hvor der ska gro passionsfrugter op ad og henover.
I torsdags var vi i Kampala som er hovedstaden. Vi blev hentet klokken otte af en slags taxi som kørte os hele dagen. Vi var oppe i et `vestligt` center og så var vi på Afrika marked, hvor der var en masse boder med alt muligt: smykker, tøj, masser af træ ting osv. Derefter kørte vi op og så det sted hvor kongen bor og kørte bare rundt i byen bagefter. Det var bare et stort kaos med biler, cykler og mennesker overalt. Trafikregler er der heller ikke meget af, bilerne kører ind og ud mellem hinanden mens der er boda bodaer(knallert taxier) overalt som kører begge veje og ind imellem det hele, efter det kørte vi hjemad.
I morn står den på kirke. Og sidst på eftermiddagen ska jeg spille noget fodbold med nogle drenge. Så det bli`r godt.
Håber i har det godt derhjemme..
Jeg har det godt og glæder mig til at komme i gang på skolerne, og få lidt mere hverdag hernede og blive lidt mere vant til det hele, så alt ikke er nyt hele tiden.
Venligst Daniel
Abonner på:
Kommentarer (Atom)